Velkommen til Stutteri Best

Stutteri Best er et privat ejet Dansk Varmblods stutteri med 8 avlshopper. Disse 8 avlshopper er ud af spændende blodlinier som vi, hos Stutteri Best mener kan levere fremtidens konkurrenceheste.
Hos Stutteri Best avles på nye spændende hingste der igennem høj ridelighed og stærke internationale præstationer har udmærket sig på en måde som vi mener kan kombineres med de hopper vi har.
Avlsmålet Hos Stutteri Best er håndterbare heste, med stor udstråling, kapacitet udover det sædvanlige og ridelighed i højsædet. Målet er afkom med præstationsblod i særklasse i både dressur og spring men ikke i kombination idet vi ønsker afkom med gener der tillægges flere generationers unikt avlsarbejde.
Ejer af stutteri Best er Steen Møller Jensen, indehaver og direktør for MaskinKom Aps der udover ridehaller og maskinhuse producerer og forhandler læskure, løsdrifter og hestestalde over hele landet. Steen er 52 år og uddannet landbrugssmed. Han kommer ikke ud af en hestefamilie men har på grund af egen interesse valgt at beskæftige sig med seriøs avl af varmblodsheste.
2019 bliver første år med egne føl idet stutteriets føl på nuværende tidspunkt udgøres af Borbjergs Tethea DWB købt på international foals sales hos Helgstrand 2018 samt af Volstrups Conrad der af avler og tidligere ejer Henning Jensen, ejer og indehaver af stutteri Volstrup, var udset som et potentielt hingsteemne efter den legendariske Volstrup Cash/Chacco Blue.